Smartlog v. II » Grey's sorte univers » Analyse
Opret egen blog | Næste blog »

Grey's sorte univers

Tanker om det at være sadist

Analyse

Jeg kan lige så godt få afsluttet navlepilleriet, som har drevet de sidste to indlæg.

Det fortsatte samliv eller jagten på drømmekvinden, det er spørgsmålet.

Analysen er forholdsvis ligetil.

Det fortsatte samliv:

Vi har det godt alle fire i huset. Vi forældre har gode jobs, stadig lidt friværdi og en bil, som ikke er alt for gammel. Boligen er relativ ny og ligger rigtig godt. Centralt, men alligevel midt i grønne områder. Jeg kommer godt ud af det med drengene. Jeg ser dem tit som mine kammerater. Jeg vil gå langt for at hjælpe dem, men jeg går ikke i sort, når de ikke vil hjælpes. Jeg er sød ved min kone og hun ved mig. Vi har fundet en facon, hvor jeg kan sige at jeg har en 24/7 slavinde og hun kan leve med det selvom hun i grunden ikke rigtigt interesserer sig for et liv på den måde. Vores SM-sexliv er super godt. "Det bestemmer du" er hendes holdning og hun efterlever den sætning. Dermed har jeg fået udlevet stort set alle de perverse fantasier, som jeg har og jeg ser ingen hindringer for at jeg kan udleve resten under de betingelser.

Eneste lille slange i paradiset er, at jeg ikke kan sige "jeg elsker dig" uden at sidde tilbage med en følelse af falskhed. Derfor undgår jeg så vidt muligt den sætning.

 

 Jagten på drømmekvinden

Skilsmissen er første skridt. Den er nødvendig for seriøst at kunne søge drømmekvinden. Det betyder mindst halvandet år med kaos. Jeg er ikke bange for endnu en nedtur for det tror jeg ikke kommer. Kaosset antager en meget praktisk form. Bodeling. Opsplitning af budgetkonto, hussalg, ny bolig, forvirrede børn. Vi kan vel tåle femten procent yderligere fald i huspriserne og så stadig komme ud gældfri. Salgstiden må realistisk ventes at være op imod et år.  Bopæl hos de gamle forældre, besværligt weekendsamvær, en skide sur ekskone.

Drømmekvinden er cirka ti år yngre end jeg selv, hun er spinkel af bygning og har aldrig født. De realistiske drømmekvindekandidater er på min egen alder, fraskilt, mor og i bedste fald med en moden kropsbygning svarende til min eks.

SM-samværet vil være weekendseancer. I ugens løb sidder vi hver især i vores lejligheder og spejder i indbakken efter den rigtige drømmepartners første besked.

Konklusionen

Nu skal valget jo netop ikke tages, spørgsmålet og analysen skal svæve i luften, men umiddelbart forekommer det enkelt.

På med hørebøfferne, op med lyden på MP3 spilleren og så bare nyde morgenturen alt imens man år ud og år ind spejder efter de første tegn på årstidens variation i den opgående morgensol over Sortedammen.

Dragen er jokeren. Den er uberegnelig og når den kalder, må jeg blot blindt følge den.

 


Kommentarer

  1. 1 -o- siger:

    -o-vil ikke gøre sig klog på Hr. Greys opfattelse af lykke eller personlige forhold. -o- ved kun at man selv er ansvarlig for sin egen lykke og at den ofte ligger snublende nær. Vi mennesker har bare en tendens til at placere ansvaret for lykke i andres hænder og således kan vi læne os tilbage i lidelsen selvom vi burde træde frem mod lykken.
    Smerte, lidelse og ulykke er ofte et spørgsmål om hvordan verden indtages.

    24. sep 2008 23:21
  2. 2 Grey siger:

    Kære - o -

    Jeg har læst din kommentar en del gange nu. Hver gang jeg læser den fortolker jeg den på en ny måde.

    Jeg bilder mig selv ind, at jeg netop tager ansvaret for min egen lykke, men omvendt kan man jo godt påstå at jeg lægger ansvaret over på drømmekvinden. At kunne træde frem mod lykken afhænger jo helt klart af, at man gør sig klart i hvilken retning lykken findes og det er vel der jeg er meget usikker.

    Tak for en spændende kommemtar

    Hilsen
    Grey

    25. sep 2008 08:51
  3. 3 -o- siger:

    Lykken er ikke retningsbestemt og ikke bundet til et bestemt objekt - lykken er indlejret i dig selv og kun du kan bestemme om du vil lade det råde i dit liv. Du kan bære den med uanset hvilken retning du går.
    Hvis det er svært at vælge retning handler det ikke om, du er usikker over hvor lykken er, det handler om du ikke ved hvad du skal vælge.
    Det var -o- 2 cents for i dag.

    26. sep 2008 22:25
  4. 4 Grey siger:

    Du mener at lykke altid er i en selv hvis man er opmærksom på den?

    Jeg vil tænke lidt over dette og ellers bare flyde afsted.

    Hilsen
    Grey

    28. sep 2008 08:56

Skriv en kommentar

(påkrævet)



Til tops