Smartlog v. II » Grey's sorte univers » bondage
Opret egen blog | Næste blog »

Grey's sorte univers

Tanker om det at være sadist

Et rum i mit hjerte

Et indlæg beskrev hende engang, min Amerikanske bondageveninde. En af de kvinder, som jeg aldrig har mødt, men som har været med til at ændre mit liv.

"Do you have a dungeon Sir?", hendes indgangsreplik for snart fem år siden.

Hun er online igen, samme nick og samme beskrivelse af en kvinde, der søger 24/7 ekstrem bondage.

Jeg rammes af vemod, da jeg opdager hende på listen over online profiler. To ensomme sjæle i nattemørket. Uforløst længsel, ensomhed og håb.

Stilheden rykker ind på mig, sivende regn på ruden, punktvise spotlyskegler i stuen, opvaskemaskinens undertrykte decibel.

Livet er ikke som før, livet er ikke som dengang, hvor jeg undrende lukkede i efter vores chat og spekulerede mig grå over, hvad den smukke kvinde fik ud af det. Nu ved jeg besked. Processen driver hende, drømmen om det perfekte er hendes ledetråd, hun standser ikke før hun finder det eller hun segner. Det har vi tilfælles.

Jeg føler pludselig roen i mig. Jeg lukker ned, måske jeg hilser hende en anden gang, der er intet hastværk, der er mange skønne stille timer i nattemørket foran mig.

"Do you have a dungeon Sir?" - "yes, and there is room for you".

Der er rum I mit hjerte, hvor den rigtige kan bo.


En spændende opdagelse

Bondage er omgærdet af mystik og med rette. Bondage kan om noget skabe et ubeskriveligt erotisk og sensuelt bånd mellem top og bund.

Noget af mystikken skabes måske også af den fornemmelse af utilnærmelighed, som begynderen må føle. På en gang vanvittigt smukt med de mange rebforløb omkring det menneskelige kød og samtidig vanvittig kompliceret i sin udformning.

Udfordringen i det tekniske appellerer til min intellektuelle side. Jeg har diskuteret det med min veninde Y, som koldt anfører, at bondage ikke skal læses, men indlæres gennem oplevelser.

Et uforståeligt standpunkt for en ellers begavet kvinde. Selvfølgelig kan man lære bondage gennem oplevelser, men hvorfor gøre de samme fejltagelser, som andre allerede har gjort? At overgive viden gennem det skrevne ord er trods alt en af menneskets stærke sider.

Y har som sædvanligt en pointe. Når man har været igennem de fleste bondage varianter, når man har læst flere bondagebøger, når man har prøvet at gå i stå midt i rebene, så gør man en opdagelse.

Lige så kompliceret bondage ser ud, lige så simpelt er det i virkeligheden. Omviklinger omkring skulderåget (brystbondager) omviklinger omkring bækkenet, fiksering af lemmerne. Det er få gennemgående temaer, som i princippet kan udføres med en tørresnor og kællingeknuder.

Mystikken kommer ikke ud af det tekniske, men af kontakten med sin partner. Ingen af de smukke bondager, som man kan finde afbilledet, kan udføres med en partner, der kæmper imod. Bondagen udføres af top og bund sammen. Man er sammen, man føler hinanden, man føler overdragelsen af magten efterhånden som hendes bevægelser indskrænkes af rebenes forløb, indtil hun er helt i ens magt.

Jeg har svært ved at tænde på hende i øjeblikket. Jeg har undgået hende, men i går var det for påfaldende at afvise hende. Hun kom i stuen til mig, iklædt den lyseblå morgenkåbe!

Jeg hentede mine seneste reb. Et lækkert blødt seks millimeter skødereb, hvidt og blå nistret, skåret op i et langt stykke på femten meter og flere mindre stykker på omkring to meter. Først brystbondagen, så bækken og skridtbondage udført med hende i stående stilling. En knude over skambenet, rebene trukket ud, så kønsåbningen smilede til mig gennem en rombe afgrænset af reb. Fra liggende stilling på maven blev hendes ben surret sammen ved anklerne og trukket op imod ryggen - svinebindingen.

Jeg kunne lige præcis presse mine fingre ned mellem hende lår og ind i hendes varme indre. Lidt tålmodig vrikken og jeg udløste hende i voldsomme kramper.

Jeg rejste mig og gik hen for at vaske hendes safter af min hånd. Jeg havde lyst til at lade hende ligge længere, men vi skulle op i seng. Opbindingen var en god måde at komme tilbage sammen på.

Jeg fik ikke selv udløsning. Jeg gik ikke efter det. Først fordi jeg ikke havde lyst, men senere fordi jeg kunne lide den følelse af kontrol det gav mig at afstå.

Det er en spændende opdagelse, som jeg gerne vil arbejde mere med.