In need of a daddy
Scorræset er noget mærkeligt noget. Jeg drives af en uforløst trang. Det handler selvfølgelig om sex, fetish, lak, læder, bizarsex, yndige små kusser, liderlige uhæmmede slavetøser. Ja det er ofte, hvad der farer gennem mit sind, når jeg scroller ned over siderne med ønsker og billeder på diverse datingsites.
Det er en konstant balanceakt. Så længe jeg kan holde tankerne på selve liderligheden og udlevelsen af sexfantasier, så kan det hele klares med orgasmen. Skulle jeg få trang til yderligere kontakt, kan jeg holde dysterheden fra døren ved at bilde mig selv og mit offer ind, at det bare handler om en seance. Et møde mellem hende eller dem, med mig alene eller med min kone.
Der er en slange i paradiset. Jeg ved det godt, men fortrænger det bevidst og hele tiden. Slangen er hende. Drømmekvinden, som nu ikke længere har et ansigt, hun er ikke længere en bestemt person, men en vision i mit indre. Ung, gerne meget yngre end mig. Lille, spinkel og med kridhvid hud. Submissiv hele vejen gennem sin spinkle krop, submissiv til en grad, så jeg midt i mine perverse tanker om uhæmmet brug af hende får en nærmest uimodståelig lyst til bare at omfavne hende, til at smelte sammen med hende, til at sidde dagevis med hende i armene i stilhed indtil vores kroppe visner i mangel på fysisk næring. Der sidder vi sammen mumificerede i uendelig kærlighed. Vi dør ikke, vi sidder bare der og er til for hinanden.
Jeg afholder mig fra at flashe denne vision i mine profiltekster. Jeg giver dog mig selv et lille frirum. Der er et internationalt datingsite. Afstanden er befriende, den løsner op. Drømmen kan leve uforpligtende i ly af en umulig afstand. Derfor indrømmer jeg drømmen der. Derfor beskriver jeg der min søgen efter den submissive livsledsagerske, som jeg vil begynde et nyt liv sammen med.
Jeg får så godt som aldrig brev i indbakken. Når det går højt får jeg vink eller hotlists fra Nigerianske kvindeprofiler. Jeg bruger tiden til at undre mig over omfanget af tåbelighed i denne verden. Plattenslageri er vist en rammende betegnelse.
Jeg er klog så det grænser til det utrolige og derfor vil jeg aldrig falde for et trick af denne type - eller ville jeg?
Måske handler det bare om, at jeg ikke kan forene visionen af den lille hvide pige med den lange negerpige på billedet?
Helt uventet sker der noget. I min indbakke er der en besked fra en Polsk pige. Hendes profiltekst beskriver hende som en 20-årig pige, lille (160 cm) og spinkel. Hun er submissiv, hun søger en master og daddy. Der er intet profilbillede, men hun medsender to fotos. Hun ser super dejlig ud. Purung, spinkel, hvid. Jeg får straks lyst til hende. Jeg fantaserer om vores perverse samliv. Hun tiltaler mig Master eller Daddy og når jeg er i de humør, så er det Daddys pik hun sutter.
Mine alarmklokker er faktisk aktiverede. Hun er guldmedlem, hvilket betyder man skal have et internationalt kreditkort samt mindst 500 kr i overskud. Det passer ikke helt med en studerende, som bor med sin fraskilte mor. Jeg spørger hende selvfølgelig. Svaret er, at hendes tidligere master betalte medlemskabet inden han forlod hende til fordel for sin kone.
Jeg forliger mig med hendes medlemskab, jeg skal straks til Prag, hvilket ikke er langt fra Warszawa. Jeg checker flyafgange og priser. I princippet ikke umuligt at vi kunne mødes. Vi skriver godt sammen. Hun er dog ret ussel i det engelske, men det er vel hvad man må forvente. Hendes fantasier passer godt med mine ideer. Kussetortur, urin, bondage, spanking. Hun ønsker også at leve med sin Daddy og hun vil gerne flytte hen til mig, hvis det kommer så vidt.
Jeg sidder sent på hotelværelset. Jeg venter hende på Yahoo og pludselig er hun der. Hun ser træt ud, men ellers er det hende. Hvid hud, langt mørkt hår, mørke øjne, et dejligt smil. Korrespondancen er lidt underlig. Korte sætninger fortæller at hun ønsker et liv som slavinde, at hun ønsker at være min lille pige. Det harmonerer bare ikke med hendes ansigt på cam. Hun arbejder mekanisk og hendes øjne er uden glød, når hun skriver teksten. Jeg smiler mit smil, men det har absolut ingen effekt.
Da jeg lukker ned er jeg overbevist om at jeg har tabt hende. Jeg forfatter en tåbelig mail med diverse fantasier i og sender den. Dagen efter bekræfter hun uden videre sine ønsker om at få mig. Det stemmer ikke, men jeg er ligeglad. Drømmen skal leve lidt endnu. Jeg vil gerne kunne sende hende noget. Jeg kan måske gøre hende økonomisk afhængig af mig og den vej få processen til at glide.
Måske var det i øvrigt det hun mente med spørgsmålet "Will you support me?"
Faktisk får jeg en pervers lyst til at sende hende penge. Det ville give mig en magt over hende. Hun kommer mig til hjælp. Efter nogle dages pause får jeg et brev, hvor hun forklarer at hun nu er i Prag, hvor hun skal bo for at studere på en tjenerskole. Hun har problemer med udlejeren og jeg - hendes Daddy - kan hjælpe hende ved at sende 500 Euro.
Jeg må være momentan sindssyg for jeg overvejer at sende hende pengene. Min rationelle tankegang holder mig dog tilbage. Hvis jeg skal sende penge skal hun yde noget til gengæld. Jeg har allerede besluttet mig for at jeg ikke vil benytte en bank. Jeg vil benytte Western Union, som er en langt mere anonym måde at overføre penge på. Derfor skal jeg bruge hendes privatadresse, så hun kan legitimere sig ved afhentningen af pengene.
Min lille Polske pige får besked på at hun skal levere sin adresse til mig samt sende mig en sms. Jeg hører intet. Vi mødes til chat. Hun er nu i Prag, men sjovt nok er hendes værelse præcist magen til hendes værelse hjemme i Warszawa.
Dagen efter er jeg skummelt mistænksom, men er sådan set stadig parat til at sende penge - bare for at se hvad der sker. Blot vil jeg holde fast i det med adressen og sms'en. Et ret ydmygt ønske, når man tænker på at hun sidder 1000 km væk og beder om næsten 4000 kr.
Jeg får en email. Nej hun har ingen andre Daddies. Hun skriver sit fulde navn Anastasia P…. , sit bankkontonummer og en adresse på en bank i Prag.
Ok - så stopper det. Helt utroligt at jeg netop selv skulle til Prag. Man kan ikke have en bank i Prag, hvis man ikke har en adresse i Prag. Hvis hun virkelig havde ønsket sin daddy og hans penge, så ville hun have mødtes med mig og jeg ville have givet hende pengene kontant uden anden modydelse end en kop kaffe på en cafe. I stedet har hun produceret denne mere og mere tåbelige løgnehistorie.
Jeg dumper hende, gejsten er alligevel gået af. Jeg er glad for at jeg ikke kastede mig ud i noget med at overføre penge. Historien får mig dog til at reflektere lidt. En ung pige fra et tidligere østland. Jeg har meget at tilbyde sådan en pige. Et godt udgangspunkt for et master slavinde forhold.
Jeg målretter min søgning på det internationale site. Lad os se, hvad Polen ellers har at byde på.
Utroligt - der er faktisk tre guldmedlemmer, som alle er purunge piger, der har behov for en Daddy. En af dem er hende, som jeg kender. De to andre ser jeg først nu.
Verden vil bedrages og det bliver den virkelig også.
Så er det jeg pludselig tænker. Hvis man kan sætte "lillepige" slavinde personligheden i system i en sådan grad, at den kan finansiere flere guldmedlemsskaber, så må der være mange daddies derude. Jeg tror ikke de er dummere end mig, jeg tror ikke at de er mindre skeptiske end mig. Jeg mærkede tydeligt på min egen krop hvor meget jeg ønskede hun skulle være ægte. Jeg tror nogle daddies savner drømmen så meget, at de betaler simpelthen bare for at blive i troen.
Drømmen er altså ikke min alene. Gør det den til en dårligere drøm? Nej, det gør den vel til en eviggyldig og menneskelig drøm.
Så er der altså alligevel en morale i historien.
