Farvel vi ses
Min far kom forbi i går aftes. Jeg var ved at rydde af efter aftensmaden. C og den store var til sport, den lille kæmpede sin Halo kamp.
Han så faktisk godt ud, han holder sig fint. Høj, kraftfuld med et viljestærkt udtryk. Han er over halvfjerds, hans udseende er alderssvarende, men han er et pragteksemplar af slagsen.
Det ydre snyder, for han er træt indeni. Det er min mor, som er problemet. Demensen er hårdest for den nærmeste pårørende.
Han ville ikke have kaffe. Vi sattes os bare midt i rodet og begyndte samtalen, Han tog ikke engang frakken af. Finanskrisen var stikordet, som udløste en snak om krakkede banker, faldende aktiekurser og døde bankdirektører. Persongalleriet førte snakken tyve år tilbage, hvor Amagerdrengen drev sin forretning i ærbødig respekt for dem med rigtige økonomiuddannelser. Jeg havde hørt historien før, men den er lige god hver gang. TVs dramaserier når ikke i nærheden af virkelighedens smuds. Hvis man kradsede lidt dybere i overfladen, så ville mandatsviget vælte frem i et omfang, så man blev nødt til at løslade Peter Lundin fordi man skulle bruge cellen til to økokriminelle.
Det var først da vi sagde farvel, at årsagen til hans besøg gik op for mig. "Du kan jo tænke over om du kan aflaste mig en uges tid med mor". Det var sagt i spøg og med et smil på læben, men det var ingen spøg. Jeg sagde straks fra. "Det kan jeg ikke".
Sandheden er, at jeg ønsker hende placeret på et hjem med lås på yderdøren. Så vil jeg måske besøge hende hvert år på hendes fødselsdag. Det ligger dybt i mig. Jeg husker den lille dreng med panikangsten i halsen. "Bare det bliver solskin i morgen" - så var der nemlig en chance for at hun ikke var i så dårligt humør og så skulle de måske alligevel ikke skilles, hvilket var det værste jeg kunne forestille mig overhovedet.
Humørsyg, manipulerende, dominerende, fordømmende, ond. Sådan var hun bag det nydelige pæne ydre. Jeg glædede mig i den grad til jeg en dag kunne tage ansvaret for mit eget liv. Den dag ville jeg ikke længere behøvede at frygte hendes indfald.
Hun har ikke haft det nemt. Hendes barndom var utålelig - det må da være en formildende omstændighed? Muligvis, men ikke for den lille dreng og ikke for mig.
Farvel vi ses - måske - aldrig mere.
