Familiefest
Familiefest - noget jeg sædvanligvis hader.
Jeg så heller ikke frem til dagen i går, for der var netop familiefest på programmet.
Min yngste, jeg selv og så mine forældre fulgtes med mig som chauffør. Målet var nord for København i smukke omgivelser.
Fødselaren blev tyve år, min kusine.
Jeg tror ikke jeg har tilbragt mere end få håndfulde stunder i hendes selskab gennem hendes tyveårige liv, lidt flere med hendes søster, men ikke mange.
Nervøs - ja måske var jeg lidt nervøs, især for yngstemanden, som ikke er vild med fremmede mennesker omkring sig. Det begyndte heller ikke i bedste stil for efter en halv time havde han mindst spurgt mig fem gange om hvornår vi skulle hjem.
Langsomt faldt vi til rette. Jeg fik snakket med fødselarens søster, min anden kusine.
Hendes skønhed tager næsten pippet fra mig. Smuk og sørgmodig. Sådan er hendes historie - sørgmodig. Jeg fangede hende i at betragte mig på en ganske særlig måde og jeg ved hvad hun følte.
Jeg savner ham også, hendes far. Jeg har arvet hans øjne, smil og stemme. Jeg er mig selv, jeg er ikke som han, men lidt af ham kan ses i mig.
Man kan ikke rette op på tyve års fravær, men man kan begynde på en frisk.
Jeg satte mig ved fødselaren i en ledig stund, vi fik en snak og jeg fik følt hendes personlighed. Nervøs, usikker og søgende. Jeg mislykkedes vist med at nå over til hende, men måske lidt af budskabet trods alt overlevede.
Man skal ikke hige efter at være alt det, som man synes andre er. Man skal hige efter at være tilfreds med sig selv.
Jeg er tilfreds med mig selv nu og sjovt nok, så er min familiesarkasme forsvundet.
Hvad pokker gik der galt?
Kære Grey
17. aug 2009 07:23Sarkasme, arrogance, hånlighed, overlegenhedsfølelse, handler teoretisk set alle om en indre følelse af afstand, der opleves som en fremmedgjorthed. Oftest er det sådan, at man føler sig i afstand til de andres leben og livsvalg, men fremmedgjortheden handler om at have mistet sig selv. Det hele er en form for projektion af det ubærlige - manglende nærhed til selv, og derigennem til andre.
Sådan teoretisk set, ifølge mine mange lærerbøger...
Forunderlig rejse
Freja
Kære Mr Grey
17. aug 2009 07:31Da jeg læste din overskrift på indlægget "forventede" jeg netop et sarkastisk indlæg. At sarkasmen er forsvundet bunder måske i den livssituation du befinder dig i lige nu.
Tidligere kørte der en indre kamp om dit eget ægteskab og det fik dig til at se på omgivelsernes parforhold, med samme øjne. Nu er din "kamp" slut. Beslutningen er truffet og det fysiske opbrud er indenfor rækkevidde. Du kan slappe af..
Måske handler det også om at en familiesammenkomst er harmløs og at det ligenu er det du har brug for.
Iøvrigt har jeg det selv sådan at de gange jeg er i "opbrud", påvirkes mine øvrige relationer også.
Dejligt at du er tilfreds med dig selv..og jeg tror ikke at noget gik galt.. det gik bare..*s*