Helt kold
"Pludselig fra den ene dag til den anden har vi ikke noget at snakke om mere, hvordan kan du være så kold?"
Hun har ret.
Fraset den allerede nævnte rumlen dybt nede for nogle uger siden, så er jeg kold. Jeg er lidt bedrøvet fordi jeg føler et savn, men det er et savn efter noget, som har været væk meget længe.
Jeg er bedrøvet fordi vi gik fejl af hinanden, jeg er bedrøvet fordi vi mistede den nære kontakt med hinanden, men jeg er helt kold i forhold til hende nu. Jeg ser på hende, jeg genkender hende, men jeg føler intet. Hun skal ud af mit liv og så skal jeg videre.
Det slår mig, at al den tristhed og sorg, som jeg følte mens jeg arbejdede mig frem imod beslutningen netop omhandler den tid som var. Dejlige stunder, som forsvandt og ikke lod sig kopiere over i nye dejlige oplevelser.
I en uendelig række af fejlslagne forsøg forsvandt glæden ved nuet, som blev en slidsom vandring i en grå verden.
Det er en vigtig erkendelse for det siger mig, at fremtiden netop ligger foran mig, der er intet perspektiv i at skue tilbage.
I dag er vi et skridt nærmere. Hun har fået tilbudt en perfekt lejlighed. Tiden i ulidelig passivitet nærmer sig en afslutning.
Kære Mr Grey
14. aug 2009 08:30Det er ofte det man gør... ser tilbage på noget der "var".. Men der er borte, det er årsagen til at man er havnet i et opbrud.
Det glæder mig at C har fået tilbud om lejlighed. Det er godt for dig.. men i ligeså meget godt for C. Så kan I begge komme videre. Ud af den fastlåste og afventende situation.
Mange gode ønsker for jeres fremtid.
læser med men siger ikk så meget for ved ærligt ikke hvad jeg skal sige.... det bedrøver mig nok lidt at erfare at en så mangeårig kærlighed ikke efterlader større respekt for individet, uanset hvor kold denne kærlighed så ad åre måtte være blevet.....
14. aug 2009 12:10Bless maria magdalen.
14. aug 2009 14:00Hej Mr. Grey
Den følelse af at man bliver helt følelses kold tror jeg mange har, du føler det , hun føler det, jeg følte på helt samme måde da mit tidligere ægteskab ophørte, det samliv man var vant til stoppe lige med et da det gik op for en at vejen var valgt og beslutningen var taget, jeg følte det som det var slut og nu skulle jeg videre og det indbefattede ikke den tidligere, så jeg tror det er en form for en selv beskyttelse en del af processen hvor man gør op med fortiden og sig selv, at lige nu er det starten på det nye liv.
Med Venlig Hilsen
BALDER
@trine, maria magdalena og BALDER
14. aug 2009 19:29Jeg vil tage udgangspunkt i maria magdalenas kommentar:
”det bedrøver mig nok lidt at erfare at en så mangeårig kærlighed ikke efterlader større respekt for individet”
Jeg kan sagtens følge maria magdalena og jeg har overvejet om jeg mon virkelig inderst inde er følelsesløs på en umenneskelig måde.
Når jeg så læser trine og BALDERs kommentarer, så virker det som om, at min følelseskoldhed er et fænomen, der hører til min situation og som andre har erfaret før mig.
Det beroliger mig lidt.
Tak for jeres kommentarer
Mange hilsner
Grey
Jeg har det på nøjagtigt samme måde som maria.
16. aug 2009 10:08Jeg kan sagtens forstå at man kan glide fra hinanden eller på anden vis føle, at man ikke længere kan leve sammen. Men jeg fatter ikke kulden. Og selvom de fleste kvinder der kommenterer herinde syntes at falde på halen over dit mod til at bryde og søge dig selv og det bestemt er hver mands ret at søge sin egen vej, så er din kulde for mig også et udtryk for manglende respekt ift. hende du har delt dit liv med so far - og det tjener dig ikke til ære....
Hej HDA
16. aug 2009 13:57Jeg forstår heller ikke selv helt kulden, men nu er den her altså. Ærefuldt er det vel næppe, men det er så et kors jeg må bære.
Mange hilsner
Grey
Tilgiv mig Grey at jeg lige skriver "skrappe moster" mimikken på, men....
16. aug 2009 17:47Det kan du da gøre bedre?
Jeg mener - hvilket kors??
Det er dig der vil skilles fordi du gerne vil noget andet her i livet. Den del vil jeg slet ikke gøre mig klog på, for vi kan alle komme til en korsvej, hvor vi føler os nødsaget til, at træffe smertefulde beslutninger - på samme måde som du har besluttet dette, kan du også beslutte at gøre dit til, at smerten mindskes ved at tage dig en lille smule sammen og finde noget varme et eller andet sted.
Om ikke andet, så for hendes, jeres børns og hele jeres samlivs skyld.
Jeg ved det er svært - men jeg har selv oplevet bemeldte kulde fra min ex mand og den var næsten værre end selve bruddet. Det føltes som et forræderi mod alt, hvad vi havde haft sammen og jeg er sikker på at det også var en af årsagerne til, at der skulle gå så længe, før vi kunne være i stue sammen igen. Det var fuldstændigt unødvendigt.
Vær sød ved hende Grey! :)
Kære Grey
17. aug 2009 07:31Kulden er normal og almindelig ved brud, det er bare de færreste der siger den højt, eller vedkender sig den, for den sags skyld.
Jeg har den altid pressent ved brud med tidligere kærlighedspartnere, for ellers kunne jeg ikke bære at se og mærke deres sorg, og stå ved min beslutning. Jeg ser kulden som en måde at beskytte sig selv og sit valg på. Det gør dig ikke til en kold og ufølsom mand, men til en mand, hvis underbevídsthed ved, at hvis du begynder at tvivle på dit valg, så vil noget uerstatteligt inden i dig dø.
Vi rummer alle de mørke sider: Kulde, had, vrede, hånlighed osv. Alle disse sider er ikke noget der er forkerte følelser, om end vi er opdraget til at tænke og tro det, hvilket betyder at vi forsøger at underkende og trykke disse sider, men tab af vældig livskraft til følge, og måske dertil følgende depressive episoder.
At dømme kulden som noget forkert, handler i mine øjne mere om dommeren, end om den "kolde". Jeg kan intet vide om din kulde, for jeg har ikke siddet overfor dig, og det er først i mødet jeg kan vurdere dens konsistens. Men jeg ved noget om normale psykiske reaktioner på transformation, og her er denne kulde du omtaler normal, om end skjult...
Freja
Kære Freja.
17. aug 2009 07:58Jeg havde nu ikke til hensigt at dømme Grey :)
Og omend jeg kan være enig med dig i, at kulden kan have en funktion i en periode i et brud, ved jeg også, at den kan sætte sig fast og blive en semi-permanent ting...
Og ja, så er jeg nok også af den mening, at den der bryder, har et noget større ansvar på sine skuldre end den der brydes med. Man har tit et gevaldigt forspring i den position.
Jeg syntes stadigt Grey bør være så sød han kan overfor ex-konen. Vi taler om rigtigt mange års samliv såvidt jreg har forstået.
Freja siger om kulden:
17. aug 2009 08:30”Jeg har den altid pressent ved brud med tidligere kærlighedspartnere, for ellers kunne jeg ikke bære at se og mærke deres sorg, og stå ved min beslutning”
Den beskrivelse rammer meget præcist også i mit tilfælde, blot har jeg ikke selv formuleret det så klart. Jeg kan mærke, at katastrofen lurer, hvis jeg giver efter for anger følelserne. Det tjener ingen af os, men vil blot lede tilbage til tomrummet.
@Zehn/HDA
Jeg opfatter ikke din kommentar, som en fordømmelse eller bebrejdelse, men som en opfordring til at være en "alright" mand.
Mit indlæg om kulde beskriver, hvordan jeg føler dybt inden i. I min ageren i virkelighedens verden prøver jeg alt hvad jeg kan på at være en "alright" mand.
Tak til jer begge for kommentarerne
Mange hilsner
Grey
Zehn /hda
17. aug 2009 13:14Du skriver:"Og ja, så er jeg nok også af den mening, at den der bryder, har et noget større ansvar på sine skuldre end den der brydes med. Man har tit et gevaldigt forspring i den position."
Det er korrekt at den der træffer beslutningen om et brud har et tilsyneladende forspring. Som det læses her på bloggen er det dog ikke noget der kommer totalt uforberedt for C. Det ville være mærkeligt hvis det kom helt bag på hende. Men naturligvis gør det ondt og hun er formodentlig i chok.
Men at Grey er den der har truffet beslutningen, betyder ikke at det nødvendigvis er ham der kommer nemmest over bruddet.
Tværtimod viser det sig ofte at den der går, er den der efterfølgende får sværere ved bruddet. Som den der går lever man med tanken om hvorvidt man gjorde det rigtige.
Når man bliver forladt har man intet valg. Der er ikke noget at fortryde.
Jeg ved ikke om det er bla. er møntet på mig i din sætning når du skriver til Grey ".. kvinder herinde som synes at falde på halen over dit valg", men jeg tror det.
Men det jeg føler ikke at jeg gør det.. falder på halen.
Jeg har fulgt bloggen i et par år. I al den tid har Grey kæmpet for sit ægteskab og i lang tid var jeg den der argumenterede for "ægteskabet". Nu har han truffet sit valg og beskriver nogle følelser og tanker omkring det.
At hans tanker ikke er "følelsesmæssigt" korrekte kan vi vel ikke bruge imod ham. Følelser er ikke styrbare. Det er hans handlinger og opførsel derimod, men de er ikke beskrevet.
Jeg tror og håber at han behandler C med den respekt som - om ikke andet - et langt ægteskab og fællesbørn fortjener.
Hvis Grey derimod er en følelseskold skiderik kan vi da også kun bifalde hans valg. Så fortjener C da noget bedre.
Jeg tillader mig at være en kende provokerende, for som jeg ser det, har man ikke længere følelsesmæssigt ansvar for hinanden når man har valgt et brud. Uanset hvem der har truffet valget. Man har ansvar for at opføre sig anstændigt, have gode intentioner i sin kommunikation og forhåbentligt ønsker man den anden det bedste fremover.
17. aug 2009 21:16Men man har ikke længere ansvar for at skulle rumme og bære den andens følelser, da noget sådan forudsætter en gensidig intimitet - og hvis den havde været der, var de fleste forhold nok ikke blevet brudt.
Det jeg tror er særligt for mange, og kan være svært, er at man skal stå alene med sine føleser, måske for første gang i mange år. Og hvis man har glemt hvorledes det er at række ud efter nærværd hos andre, kan det være en særdeles ensom proces, og man vil måske sende sin desperation ud mod den anden som vrede.
Et brud, betyder at der nu står to selvstændige individer. Der ønsker hinanden det bedste, søger en ordentlig kommunikation. Men en saglig kommunikation, og ikke en deling af de følelser som bruddet medfører, da de ikke længere hører til i det fælles rum. Det der går galt for mange ved brud, er netop at der oftest er en af partnerne der ikke magter denne følelsesmæssige selvstændighed, der kræver at man vender sig imod nyé retninger...
Og så synes jeg det er interessant, at jeg tolker det der skrives, som om at manglende følelser (kulde) er ensbetydende med at man ikke opfører sig ordentligt, er sød, ønsker det bedste, saglig og kommunikerende... Jeg har altid opført mig pænt ved brud, og haft en stor forståelse af deres situation. Det er bare ikke længere min opgave at høre på deres følelsesmæssige side af situationen, det må de dele med andre, og jeg frabeder mig det derfor ganske skarpt, hvilket kan opleves koldt.
Jeg er bare ikke kold, men netop så følelsesfuld, empatisk, indlevende osv. at det at sidde og høre på, og rumme så store smerter, automatisk medfører en dyb intimitet - som jeg jo netop ikke længere oplever eller ønsker med den mand... Jeg kan det fint i professionelle sammenhæng, men i mit private liv er jeg netop ikke distanceret...
Bare tanker på min vej...
Freja
Jeg syntes det er nogle rigtigt fine betragtninger både tøseliv og Freja kommer med.
18. aug 2009 10:49Jeg kan ikke erklære mig entydigt uenig heller - jeg er helt med på, at man ikke har et direkte følelsesmæssigt ansvar overfor den anden i den forstand - men direkte kulde er altså i min verden heller ikke den rette løsning og da særligt ikke i forhold der indvolverer børn. Føler man denne kulde, bør man gøre hvad man kan for at omgå den.
Skulle jeg henfalde til alle de forskelligt rettede følelser der opstår i mig i løbet af en almindelig uge i mit liv, så kunne jeg ikke bestille andet. Nogle gange må man bevæge sig udover sig selv og sit eget.
Jeg stoler på at når Grey siger han forsøger at opføre sig som en "alright" mand, så er det sådan og glædeligt.
Jeg er såmænd også enig med Freja i kommunikationsformen. Den saglige af slagsen. Der må da være masser af andre ting end lige følelser man kan dele og hjælpe hinanden med.
Når alt dettte er sagt - så er jeg klar på, som tøseliv skriver - at der er blevet kæmpet for ægteskabet. At det ikke er lykkes er hvad det er - hvad der fremadrettet sker er noget begge har en mulighed for at influere på.
nok om det. Jeg ønsker både Grey og C vind i sejlene og som jeg engang sagde til en kær veninde der gennem flere år var på vej væk, men ikke kunne belutte sig "Al den stund du venter, selvom du kender beslutningen, fratager du ham muligheden for, at bevæge sig videre og finde noget der passer bedre til ham end du tilsyneladende gør/føler du gør".